Prøv jernalderen – et weekendophold i fortiden (regner vi med at tilbyde i 2022 også)

foto Prøv jernalderenTidsrum

Ankomst fredag eftermiddag kl. 17. Slut søndag kl. 17.

Vælg mellem: (weekender angives for 2022, når vi er klar med planlægningen igen)

Indhold

Kast jer ud i at leve som jernalderfamilie for en weekend. I får her et spændende glimt af hvordan hverdagen formede sig for 2000 år siden – uden den tids afsavn og slid. Vi starter fredag aften med en spændende introduktion i høvdingens hus, mens vi nyder en varm jernalderdrik ved bålets skær.

Resten af weekenden, kommer I selv i sving. Her laver I selv jeres jernaldermåltider, kommer på naturvandring hvor I finder spiselige urter til jeres måltider og møder nogle af jernalderens håndværkere, der glade fortæller om det de laver. Brænde skal hugges, bålet i jernalderhuset passes, kornet til grød og brød gruttes og herudover bliver der tid til familiehygge om bålet, småsysler, oldtidens lege og meget mere.

Opholdet som jernalderfamilie i Jernalderlandsbyen Odins Odense er en mulighed for nutidens moderne familier for, at lægge nutidens livsform og vaner lidt fra sig og få en anderledes familieoplevelse sammen.

oo mor m boern 11Opholdet vil jer give et glimt af jernalderens hverdag og en mulighed for at komme lidt ned i gear og nyde hinandens selskab uden telefoner, stress og jag. Børn såvel som voksne oplever i fællesskab, at der i jernalderen er behov for alle i familien, når I hjælpes ad med at udføre dagens opgaver.

Når I bor her bliver Jernalderlandsbyen Odins Odense samtidig et mere spændende sted at besøge for vore gæster og turister.

Når de besøger jer, kan de føle at de også får et glimt af livet for ca. 2000 år siden.

(2021)-Pris (Vi justerer prisen i 2022)

Børn under 3 år deltager gratis

Børn i alderen 3-6 år 150 kr.

Børn i alderen 6 – 14 år 350 kr.

Voksne (14 år og opefter) 550 kr.

Medlemmer af foreningen Odins Odense får 10% rabat.

madlavning paa jernaldervis 1Med i prisen er:

  • En oplevelse ud over det sædvanlige i skønne omgivelser
  • Lån af jernalderdragter, udstyr og ”eget” jernalderhus
  • Ingredienser til to jernaldermåltider lørdag og to søndag
  • Overnatning i shelter (i eget udstyr)
  • Instruktion og vejledning alle dage ved dygtig jernalderformidler
  • Entré til Jernalderlandsbyen Odins Odense lørdag + søndag (samt adgang fredag efter lukketid)
  • Eksklusiv naturvandring kun for deltagere af Prøv jernalderen
  • Adgang til nutidig bad, toilet og grovkøkken

Vi forventer af jer

  • Eventyrlyst og gå-på-mod
  • Viljen til at samarbejde
  • Lysten til at være en levende del af vores jernalderlandsby for et par dage
  • At I er 4-8 personer (heraf minimum to-tre voksne) eller har mod på at være ”jernalderstorfamilie” sammen med andre deltagere.

oo familie paa besoeg 10Booking og betaling

Du booker ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Her oplyser du ønskede datoer samt evt. 2. ønske, navn, adresse, mailadresse, telefonnr. på den der booker samt hvem og hvor mange I er i hver aldersgruppe.

Vi har plads til 4-22 personer hver weekend. (Dog kan maxantal være lavere, ved eventuelle coronarestriktioner.)

Efter du har modtaget bekræftelse på din booking, bedes du indbetale deltagerbetaling på 1684-322 71 99 635.

Booking er først fuldgyldig efter betaling. Ved afbestilling senest 14 dage før arrangementet fratrækkes administrationsgebyr på 60 kr. Ved udeblivelse hæfter man for bestilt arrangement.

JERNALDEREN ALL INCLUSIVE - WEEKENDOPHOLD

Kun mod forudbestilling.

Kast jer ud i livet som jernalderfamilie for en weekend. I får her et spændende glimt af hvordan hverdagen formede sig for 2000 år siden - uden den tids afsavn og slid.

Læg nutidens livsform og vaner fra jer for en stund og få en anderledes familieoplevelse sammen.

Prøv at være sammen som familie på en hel anden måde - og mød andre familier, der har mod på at lægge stress, jag og mobiler fra sig, for at nyde fællesskabet og fordybelsen i naturen.

 

Deltagerbetaling 600 kr. voksen/400 kr. barn/ 150 kr. småbørn

Medlemmer 10% rabat..

 

Læs mere på vores folder HER    -  TILMELDINGSBLANKET kan udskrives og udfyldes HER

 

 

jernalderfamilie 01

Jernalderen all inclusive – ugeophold

Prøv en uges ophold som jernalderfamilie i Jernalderlandsbyen Odins Odense.

At være jernalderfamilie er en mulighed for nutidens moderne familier for at komme ned i gear, styrke familiefællesskabet og for en stund glemme nutidens travlhed.

Livet i vores jernalderlandsby vil så vidt muligt afspejle jernalderens hverdag, med datidens familiemønstre og daglige opgaver.

Hele familien er fælles om dagliglivets opgaver, håndværk og aktiviteter.

Børnene får en oplevelse af at der i jernalderen er behov for alle i familien, når de skal være med til at udføre små daglige opgaver såsom at plukke urter, male mel, hugge brænde m.m.

I kommer til at leve i et jernalderhus med alle fortidens bekvemmeligheder og skal selv lave jeres mad ved ildstedet i huset. Overnatning foregår i vores shelter.

Familierne var store i jernalderen, så få fat i venner, bedsteforældre eller andre, der vil være med til at leve et helt andet liv i en uge – og oplev hvor godt en uge uden nutidens stressfaktorer er for os moderne mennesker.

 

Tider og priser 2022

Periode: 

10. juli - 6. august 2022 - Opholdet man booker er for en uge: fra søndag til lørdag.


Praktiske oplysninger


jernalderfamilie 02Pris:  

kr. 1.000,- pr. voksen og

kr. 700,- pr. barn i alderen 6-14 år.

Børn under 6 år 300 kr.

I ugerne 28/29 er priserne 850,- /600,- /250,- (de er en dag kortere.)

Prisen dækker materialer til brug i husene, herunder ingredienser til dagens 2 varme jernaldermåltider. Yderligere forplejning er for egen regning. Opholdet er på eget ansvar og I skal være dækket af egen forsikring.

Overnatning

Vi stiller shelter til rådighed til overnatning. I er dog velkomne til selv at medbringe telt.

Tilmelding og betaling

Bindende tilmelding skal være os i hænde senest 1. juni (gerne tidligere). Efter tidsfristen for tilmelding vil I få brev/mail med flere praktiske informationer samt en regning for opholdet. Opholdet betales senest 3 uger inden ankomst.

Ved afbud inden tilmeldingsfrist betales et mindre administrationsgebyr på 100 kr. Man hæfter for bestilt ophold ved afbud mindre end 14 dg. før opholdet. (Dog kan mindre ændringer af deltagerantal foretages ved evt. sygdom.)

Vil I vide mere om landsbyen eller jernalderen generelt, kan I se på vores hjemmeside www.odinsodense.dk

Har I yderligere spørgsmål, er I også velkomne til at ringe eller sende os en mail.

Tryk HER for link til tilmeldingsblanket,  som kan udskrives og afleveres i landsbyen - evt. skannes efter udfyldning og sendes pr. mail:

Vores kontaktmail er:  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.       

Du kan åbne, læse og/ eller skrive vores informationsfolder ud HER

Prøv livet i jernalderen en hel dag sammen med din familie (regner vi med at tilbyde i 2022 også)

ProevJernalderen20 800Håndværk, hygge og det gamle nordiske køkken.

Ankomst i Jernalderlandsbyen kl. 10.00, hvor I bliver iført jernalderdragter og får en lille rundvisning i landsbyen.

Introduktion til dagens gøremål, der så vidt muligt vil afspejle jernalderens hverdag med datidens familiemønstre og daglige opgaver. Børnene får en oplevelse af, at der i jernalderen er behov for alle i familien, når de skal være med til, at udføre små
opgaver såsom: at samle urter, grutte mel, hugge brænde, passe bål, hente vand m.m.

Madlavningen er det centrale omdrejningspunkt for jeres dag i jernalderen.

Der skal forberedes en stuvning, bages fladbrød og laves friskost. I tilbereder det varme måltid på og omkring ildstedet i et jernalderhus med alle fortidens bekvemmeligheder.

Der skal løbende fremstilles et par remedier til brug i madlavningen, som I kan tage med hjem og bruge i jeres moderne køkken, til minde om jeres dag i jernalderen.

Ved dagens afslutning lægger vi offer til guderne og dagen slutter kl. 16.00.

Man er velkommen til at blive i landsbyen efterfølgende, slappe af og spise et medbragt aftensmåltid.
Kl. 19.00 vil der være en lille aktivitet tilrettelagt til børn og deres familier og kl. 19.30 er der godnathistorie ved bålet. 

Vi forventer at gentage succesen i 2022!


PRIS i 2021: 160 kr. pr. næse (børn under 4 år gratis)
Inkl: entré til Jernalderlandsbyen, mad, materialer, leje af dragt og godnathistorie med aktivitet for hele familien.