Prøv jernalderen – et weekendophold i fortiden

foto Prøv jernalderenTidsrum

Ankomst fredag eftermiddag kl. 17. Slut søndag kl. 17.

Vælg mellem:23-25/04, 7-9/05, 28-30/05, 04-06/06, 25-27/06, 27-29/08 eller 03-05/09 2021.

Indhold

Kast jer ud i at leve som jernalderfamilie for en weekend. I får her et spændende glimt af hvordan hverdagen formede sig for 2000 år siden – uden den tids afsavn og slid. Vi starter fredag aften med en spændende introduktion i høvdingens hus, mens vi nyder en varm jernalderdrik ved bålets skær.

Resten af weekenden, kommer I selv i sving. Her laver I selv jeres jernaldermåltider, kommer på naturvandring hvor I finder spiselige urter til jeres måltider og møder nogle af jernalderens håndværkere, der glade fortæller om det de laver. Brænde skal hugges, bålet i jernalderhuset passes, kornet til grød og brød gruttes og herudover bliver der tid til familiehygge om bålet, småsysler, oldtidens lege og meget mere.

Opholdet som jernalderfamilie i Jernalderlandsbyen Odins Odense er en mulighed for nutidens moderne familier for, at lægge nutidens livsform og vaner lidt fra sig og få en anderledes familieoplevelse sammen.

oo mor m boern 11Opholdet vil jer give et glimt af jernalderens hverdag og en mulighed for at komme lidt ned i gear og nyde hinandens selskab uden telefoner, stress og jag. Børn såvel som voksne oplever i fællesskab, at der i jernalderen er behov for alle i familien, når I hjælpes ad med at udføre dagens opgaver.

Når I bor her bliver Jernalderlandsbyen Odins Odense samtidig et mere spændende sted at besøge for vore gæster og turister.

Når de besøger jer, kan de føle at de også får et glimt af livet for ca. 2000 år siden.

Pris

Børn under 3 år deltager gratis

Børn i alderen 3-6 år 150 kr.

Børn i alderen 6 – 14 år 350 kr.

Voksne (14 år og opefter) 550 kr.

Medlemmer af foreningen Odins Odense får 10% rabat.

madlavning paa jernaldervis 1Med i prisen er:

  • En oplevelse ud over det sædvanlige i skønne omgivelser
  • Lån af jernalderdragter, udstyr og ”eget” jernalderhus
  • Ingredienser til to jernaldermåltider lørdag og to søndag
  • Overnatning i shelter (i eget udstyr)
  • Instruktion og vejledning alle dage ved dygtig jernalderformidler
  • Entré til Jernalderlandsbyen Odins Odense lørdag + søndag (samt adgang fredag efter lukketid)
  • Eksklusiv naturvandring kun for deltagere af Prøv jernalderen
  • Adgang til nutidig bad, toilet og grovkøkken

Vi forventer af jer

  • Eventyrlyst og gå-på-mod
  • Viljen til at samarbejde
  • Lysten til at være en levende del af vores jernalderlandsby for et par dage
  • At I er 4-8 personer (heraf minimum to-tre voksne) eller har mod på at være ”jernalderstorfamilie” sammen med andre deltagere.

oo familie paa besoeg 10Booking og betaling

Du booker ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Her oplyser du ønskede datoer samt evt. 2. ønske, navn, adresse, mailadresse, telefonnr. på den der booker samt hvem og hvor mange I er i hver aldersgruppe.

Vi har plads til 4-22 personer hver weekend. (Dog kan maxantal være lavere, ved eventuelle coronarestriktioner.)

Efter du har modtaget bekræftelse på din booking, bedes du indbetale deltagerbetaling på 1684-322 71 99 635.

Booking er først fuldgyldig efter betaling. Ved afbestilling senest 14 dage før arrangementet fratrækkes administrationsgebyr på 60 kr. Ved udeblivelse hæfter man for bestilt arrangement.

aftenhimmel jol20

Vi er i fuld gang med planlægningen for 2021 - Vi håber du bærer over med at vi arbejder med kalenderen...

00-Runners-AM-Markedpl2018-01.jpg

Historien er for alle aldre

OO dreng skjold 1

Top