Snyd ikke jer selv for en tur til fortiden i det smukke vejr   

I ugerne efter efterårsferien har vi åbent i alle weekender indtil midten af december - hvor vi har årets sidste event Vikingernes Jól den 12.-13. december..

ilden i essen efteraarsferie 2019 n

Du kan møde jernalderfolk, der fremviser deres kunnen – eller selv gå på opdagelse i de rekonstruerede huse. I hverdagene indtil efterårsferien vil her være mere stille, så I kan måske opleve at have hele landsbyen for jer selv til at gå på opdagelse i.

Du og din familie er velkomne til at medbringe jeres madpakke og nyde den i frisk luft og med skøn udsigt til landsbyen, Stavids åen og de omkringliggende enge. Her er god plads.

Frygt ikke fortidens og nutidens farer - selv jernalderfolk går op i sikkerhed.

Resten af året - næsten - vil Jernalderlandsbyen Odins Odense slå portene op hver weekend og byde på spændende historiske oplevelser for hele familien. 

Du vil muligvis møde vores Tirsdags-hold, der tillader sig at bryde ind i Jernalderen for at vedligeholde husene. Der har desværre ikke været muligheder tidligere på året til netop denne krævende opgave. Pt. bliver husenes mønninger vedligeholdt, hvilket betyder, at der sidder folk på toppen af husene hist og her.

Alle åbne dage er her mulighed for i landsbyen at gå på runejagt, slynge armbånd og købe spændende håndlavede souvenirs, is og kaffe i museumsbutikken.

 

Åbent kl. 10-16

Entré: voksen 60 kr. barn (6-14 år) 30 kr. Børn under 6 år gratis

 

Medlemmer af foreningen kommer gratis ind.

Støt Jernalderlandsbyen!

Har du lyst til at støtte foreningen og bevare kulturformidlingen i disse svære Coronatider med blot et lille beløb - vil ikke blot VI og VORE GÆSTER fra Danmark - men også gæster fra en lang række lande uden for Danmark - være dig / jer yderst taknemmelige! 

Mobile Pay:  69 521 eller 

Kontonr.: 1684 - 322 7199 635 

Top