Skift sprog / Change language

OO formidling skoletjenesten 8923Jernalderlandsbyen Odins Odense  - er et foreningsdrevet kulturhistorisk formidlingscenter.

Vi formidler hele jernalderen, inklusive vikingetiden, fra ca. 500 år før til ca. 1100 år efter Kr.

Stedet består af et landsbymiljø med rekonstruerede huse, smedje, udhuse, staklader, offersted, brønd samt diverse hegnsforløb. I forbindelse med landsbyen har vi en sø, en lille formidlingsmark, enge og græsarealer med får. Herudover forefindes moderne administrationsbygninger med  mødefaciliteter, værksted, køkken, toiletfaciliteter, museumsbutik og lille udstillingsbygning.

OO Frivillig 3743Desuden er her diverse staklader, hvor gæster kan spise deres medbragte mad og en shelter, hvor skoletjenestens lejrskoler og sommerens jernalderfamilier overnatter. Landsbyen ligger i naturskønne omgivelser i Stavids ådal, kun fem km. fra centrum af Odense.

Vi har en veletableret skoletjeneste med besøg af omkring 2.000 skoleelever på årsbasis. Skoletjenesten er åben hele året. Jernalderlandsbyen har i gennemsnit besøg af knap 10.000 besøgende fra ind- og udland.  Vi har omkring 120 åbningsdage årligt for turister inkl. ca. 10 større eller mindre events.

Landsbyen har pt. (april 2019) en fastansat daglig leder, en fastansat formidler, en rengøringsassistent (7,5 timer) samt en udlånt ansat i flexjob fra Odense Kommune.

Foreningen har herudover ca. 100 frivillige, der bidrager til driften. 

Jernalderlandsbyen, har eksisteret siden 1973 og er igennem årene vokset til en vægtig kulturinstitution, der har givet tusindvis af skoleelever, utilpassede unge, unge arbejdsløse og historieinteresserede besøgende et kendskab til vores historie og fælles fortid.

Landsbyen betyder meget for lokalsamfundet - for familierne - og især børnene, der holder meget af det fri liv i byen.

OO Frivillig 3705Siden starten i 1973 har landsbyen været drevet af Odense Kommune.

I efteråret 2016 besluttede et flertal i Odense Byråd af sparehensyn, at kommunen ikke længere ville drive Jernalderlandsbyen i Næsby og den skulle rives ned og området genetableres som græsningsarealer. Foreningen Odins Odense blev derfor stiftet den 24. november 2016 og overtog driften af den historiske landsby pr. 1. maj 2017.

Foreningen har herefter målrettet og med stort engagement arbejdet for, at vi også har og kan formidle historien og vores egen kultur i en rigtig oldtidslandsby på Fyn i fremtiden.

Vore støtter & sponsorer

Odins Odense Kalender

November 2019
M T O T F L S
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1
December 2019
M T O T F L S
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5

Glimt af fortiden i nutiden

ring admission pris

Vi er med i Kend dit land 2019

kend dit land Logo som stempel vi er med

Det sker snart! Vikingernes Jól 14.-15. december

VikingDating lille

Top