Lidt om Odins Odenses fårehold

OO Dyr i landsbyen 19456Omkring eller i enhver landsby fra Jernalderen har der været dyrehold. På den tid havde man både får, geder, fjerkræ, okser og heste.

Odins Odense, Jernalderlandsbyen har siden dens opbygning haft en lille fårebesætning, som repræsentant for dyrehold i jernalderen. Nordiske korthaleracer, Svenske Gutefår og norske Spellsau. Begge racer med rødder tilbage til vildfåret, Mufflonen.

Korthalefår er  nøjsomme dyr, drøvtyggere, der kan overleve på sparsomt græs blade og grene, samt de planter vi normalt ser som ukrudt. Spellsau spiser gerne tang og drikker havvand hvis ikke andet forefindes. De har normalt nemt ved at føde deres lam, og er gode mødre. Levealder max. 8 - 15 år. Som husdyr bliver de ofte slagtet , hvis de let bliver syge, kun får 1 lam flere år i træk, har læmningsproblemer eller ikke er gode mødre for deres lam. I jernalderen holdt man fårene primært for ulden, kødets, skindene og mælkens skyld,  Forår, sommer og efterår på græs i landsbyens nærhed, og om vinteren på stald ihvertfald om natten.

OO faar 2019 1Her i landsbyen har vi i november 2020 pt. 2 rene Spelsaufår 2 Spellsau/Gute krydsninger, samt en nyindkøbt Gute gimmer. (kønsmodent lam der endnu ikke har læmmet første gang) og en  Gutevædder, et fint lam fra foråret. begge Guter kommer fra Vingsted jernaldermiljø. I jernalderlandsbyen har vi fårene af flere grunde: De skaber liv, indgår i formidlingen bla til skolebørn, afgræsser de arealer der hører til landsbyen, er trækplaster for besøgende i alle aldre, Bidrager med indtægter, når det går godt, kød og garvede skind til salg og brug i formidlings, og event øjemed.

Fårene passes af Freke gruppen, Lars M, Heidi, Yvonne R, Karin R, Tristan, John Kaj og som anxvarlig for fåreholdet, Ulla H. Vi sørger for at de får vand, kraftfoder og hø i de perioder det er nødvendigt samt halm som strukturfoder og lidt strøelse. Vi flytter dyrene rundt på vores 5 marker i løbet af græsningssæsonen som går fra april til hen i november. Helst inden deres græs er bidt ned til 5 cm længde. Engtsykkerne skal helst først græsses når de er nogenlunde tørre om foråret. Ellers får vi problemer med en indvoldsparasit der hedder leverikter. Disse svækker især lammenes lever og kan føre til lammedød hvis de ikke behandles. Vi checker fårenes gødning i forsommeren for indvoldsparasitter ( orm) ved en gødningsprøve. Ofte skal alle får og derfor også deres lam behandles. I år har vi kunnet undgå at behandle 2. gang, bla fordi græsmarkerne har kunnet hvile 4 uger mellem afgræsningsperioderne, det bryder parasitternes cyklus. Lammene skulle gerne fødes til påske næste år- som de blev det her i 20. Fårene går drægtige 5 måneder. derfor er vædderen allerede sat til nu. Hen i januar slæges/ slagtes vædderen. Vi ønsker ikke at han skal skubbe rundt med drægtige får - og gæster der besøger fårene. Dette sker ofte når vædderne bliver rigtigt voksne og tamme.

Det kan være lidt farligt når vædderen får store snoede horn, som Guterne gør. Lam fravænnes når de er omkring 4 måneder gamle, og slagtes først når de vejer mindst 40 - 50 kg levende. I år er lammene vokset virkelig godt så de kunnes sendes til slagtning 4 1/5 måned gamle. Vi undgik derved at få et angreb af indvoldsparasitter, som ofte viser sig slut sep- hen i oktober. Nu håber vi den nye vædder er fertil, han er ihvertfald godt igang med at kontrollere om fårene er i brunst, fra første dag han ankom. 

Historien er for alle aldre

OO dreng skjold 1

Filmlokation?

Selvfølgelig kan vores smukke landsby OGSÅ bruges til lokation. På alle tider af året.OO dreng skjold 1

Billedeserie: tryk HER

Landsbyen åbner igen

Jernalderlandsbyen Odins Odense åbner igen - Juni 2020

Top